Generalforsamling i personaleforeningen Tidebus
tirsdag d. 17-03-2026 kl. 18:30 i Chaufførcafeen
Ad.1 Lene Pedersen er valgt som dirigent, Edyta, Nina og Michael Dam er valgt til stemmeudvalg


Ad. 2 Heidi R. Ochsendorf valgt som referent.
Ad. 3 Formandens beretning:

Formandens beretning 2026
2025 var et temmelig turbulent år for personaleforeningen her ved Tidebus.
Der blev valgt ny formand ind i foreningen (Heidi Rosengren Ochsendorf). Desværre valgte Heidi efter kort tid at trække sig pga. personlige årsager.
Da næstformand Kaj Zacho ikke ønskede at blive formand, og de to suppleanter efter
forespørgsel heller ikke ønskede formandsposten blev bestyrelsen enige om at pege på
Flemming som konstitueret formand frem til næste generalforsamling.
I den forbindelse blev der en del snakken i krogene omkring bestyrelsens måde at håndtere en
formandsafgang på og der blev sat spørgsmålstegn ved om bestyrelsen rent faktisk anede
noget som helst om hvad de gjorde. I forbindelse med afgangen af førnævnte formand
undersøgte bestyrelsen hvad man gør i en sådan situation. Man kan indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling hvor der opstilles og stemmes om en ny formand. I vores
tilfælde valgte vi en anden og juridisk lige så rigtig strategi, nemlig at en enig bestyrelse
pegede på en midlertidig formand. Dette kan gøres uden problemer da vores vedtægter ikke
indeholder nogle specifikke regler omkring for tidlig afgang af højeste bestyrelsesposter.
Sagen er undersøgt både ved søgning af specifikke regler på internettet, samt ved
rådspørgning hos en advokat som ved en hel del om bestyrelsesarbejde og hvad man har af
muligheder i en sådan situation.
Bestyrelsen håber hermed at den sag kan blive lukket.
2025 bød også på ret mange aktiviteter. Vi mistede et par gode kollegaer til cancer, hvilket
gjorde at en lille gruppe satte sig for at samle ind til knæk cancer i vores afdøde kollegaers
navne. Der blev lynhurtigt stablet en masse ting på benene, der blev lavet online indsamling,
der blev arrangeret en familie-dag med masser af aktiviteter. Beredskabet kom på besøg med
ikke mindre end to beredskabskøretøjer, Aalborg Kanonlaug skød hele festen i gang,
Områdechef Line holdt en tale som ligeledes skød dagen i gang, Michael Back underholdte,
julemanden kom på besøg. Der var hoppeborge, underholdning lidt godt til ganen og en helt
fantastisk opbakning. Personaleforening var en lille smule med ind over arrangementet men
de primære kræfter bag projektet var Søren Poulsen, Lene Pedersen og Erik Bossen og tusind
tak for indsatsen, i gjorde det eddermageme godt. Der blev samlet noget over 37000 kr. ind til
knæk cancer, og jeg er rimeligt sikker på at knæk cancergruppen har noget i støbeskeen til
2026 også.
I oktober arrangerede Banko-udvalget i samarbejde med Knæk-Cancer-gruppen et stort knæk
Cancer Banko, med over 130 deltagere, til fordel for Knæk Cancer. Det blev en overvældende
succes, der blev indhentet sponsor-gevinster af en hidtil uset størrelse og værdi og
bestyrelsen vil gerne rette en stor tak for den store indsats med at samle gevinster ind, i gjorde
det dæleme godt.
Nogle få var ude og køre gokart, opbakningen til dette arrangement kunne ha været meget
bedre.
Der blev afholdt julefrokost 2 lørdage i november, med rigtig go tilslutning til den ene og knap
så mange til den anden, men sådan ser det ud næsten hver år. Julefrokosterne blev holdt på
Sejlflod Hotel og jeg har indtryk af at deltagerne var overordnet tilfredse, nogle var i hvert fald
meget glade for snapsen.
7 december holdt vi juletræsfest, hvilken også blev en stor succes, igen kom Michael Back og
underholdt og selvfølgelig vores helt egen julemand, som bestyrelsen håber, vil kigge forbi
igen til juletræsfesten her i 2026.
2025 blev også året hvor pant-indsamlingen, som Ann Mikkelsen har stået for i rigtig mange år
overgik til personaleforeningen da Ann af personlige årsager så sig nødt til at stoppe med
indsamlingen. Der gik ondskabsfulde rygter om at Ann beholdt nogle af pant-pengene selv,
men sandheden er at Ann er så godhjertet et menneske at hun tit lagde flere af sine egne
penge i puljen så beløbet blev rundet op til et helt tal. Efter bestyrelsens overtagelse af pantindsamlingen har der været nogle uoverensstemmelser imellem bestyrelsen og Julemanden,
da han plejer at få pantindsamlingen til hjælp til julegaver til indlagte børn på børneafdelingen
på Aalborg Universitetshospital. Her har bestyrelsen ikke været gode nok til at melde ud hvad
man besluttede at pant-indsamlingen skulle gå til, og det er selvfølgelig en beklagelse fra
bestyrelsens side som efterfølgende selvfølgelig tages til efterretning.
2025 blev også året hvor Personaleforeningen og Faglig klub fik lavet bedre lagerforhold, ved
en simpel sammenlægning af flere omklædningsrum. Det er ikke en helt optimal løsning men
det kan fungere på den måde, og det var det der er muligt her på matriklen. En tak skal lyde til
de frivillige der brugte en hel søndag på det projekt.
I forbindelse med de aktiviteter og arrangementer personaleforeningen arrangerer bliver der
søgt bonusmidler hjem til hjælp. Disse bonusmidler afstedkommer af den bonus vi modtager
af NT, derfor vil personaleforeningen gerne henstille til at vi alle gør en stor indsats for at vi
netop får bonus. Det kommer os alle til gode i den sidste ende.
Der skal her til slut lyde en stor tak til de bestyrelsesmedlemmer der ikke ønsker at fortsætte i
bestyrelsen. Uden jer stod vi ikke hvor vi står i dag. Tak for jer.
Michael Dam kommenterer på bonusmidlerne, det er vigtigt at man henvender sig, hvis man
har gode ideer til arrangementer, hvor der så kan søges midler hjem gennem lokalmidlerne,
det er kun fantasien der sætter grænserne. Kaj kommenterer på hvad der bliver sagt omkring
chikane, han har modtaget så meget kritik, selv privat på hans private Messenger.

Ad. 4 Kasser fremlægger regnskab, som det ser ud nu, har vi ikke modtaget div. Tilskud fra
tidebus og lokalpuljen. Banko giver godt. Regnskabet kan ikke godkendes for nuværende da
det ikke er revideret, derfor genindkaldes til ny generalforsamling med regnskabet som eneste
punkt.

Ad. 5 Kaj spørger ind til automatisk indmeldelse i personaleforeningen, der bliver så sagt at
det må man ikke, Michael Dam siger så, at det kan godt lade sig gøre hvis Line siger god for
det, det overgives derfor til den nye bestyrelse at arbejde med det.
Kontingentet fortsætter uændret.
Ad. 6 Forslag 1: Paragraf 4 stk. 1 ændres til det foreslåede. Således at der fremadrettet
kommer til at stå:
På generalforsamlingen vælges bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen
selv konstituerer sig.
I lige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
I ulige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer ligeledes for 2 år.
Hvert år vælges 2 bestyrelsessuppleanter, 1 bilagskontrollant samt 1
bilags kontrolant suppleant. Disse vælges alle for 1 år.
Der kan for alle foretages genvalg.
Forslag 2: Paragraf 3 stk. 6 tilføjes til det foreslåede. Således at der fremadrettet kommer
til at stå.
Stemmeret samt mulighed for at stille op til bestyrelses- samt suppleant poster har ethvert
medlem, som har været medlem i mindst 3 måneder samt ikke er i restance.
Ad. 7 Der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer:

  1. Søren Poulsen 18 stemmer
  2. Flemming Rosengren Ochsendorf 10 stemmer
  3. Lene Pedersen 17 stemmer
  4. Mark Bossen 9 stemmer.
    Der skal vælges 2 bestyrelsessuppleanter.
  5. Mark Bossen bliver 1. suppleant
  6. Ninna Dyhrberg bliver 2. suppleant
    Der skal vælges 1 bilagskontrollant, Michael Dam.
    Der skal vælges 1 bilagskontrollantsuppleant, Mogens Christensen.
    Ad. 8 Evt. Michael Dam pointerer vigtigheden af, at vi benytter de muligheder for aktiviteter vi har på programmet, så vi ikke risikerer at miste de ting, det er lokalpuljen der betaler for det, det er gratis for medlemmer, hvis man ikke dukker op til f.eks. massage så koster det 100kr.
    som går til personaleforeningen.
    Vi står overfor, at Allan (TR) går af og vi skal derfor have valgt
    en ny, hvis ellers ledelsen vil acceptere det, de mener for nuværende, at vi kun skal have en. Vi er nødt til at insistere på, at vi bibeholder 2, da vi ellers vil miste en stor del af vores mulighed for at gøre brug af vores TR.
    Kaj spørger ind til om vi kan få oplyst, hvor meget der er til rådighed i lokalpuljen, det kan man umiddelbart ikke, man kan oplyse, hvad man har af ideer og så søger man, hvor man oplyser hvad det ca. koster og så kan man se, hvad man evt. kan få.
    Erik Bossen påpeger, at man sørger for at slette dem, der ikke er ansat længere, bliver slettet fra vores Facebook side.
    Kaj fortæller, at vi jo har et aktivitetsudvalg, som for nuværende har gang i forskellige aktiviteter, som de har søgt midler til. Erik Bossen nævner at det er foreslået, at personaleforeningen får en større tavle, som hænges op i mellemgangen. Der spørges ind til om man ikke kan bruge Facebook noget mere til opslag om hvilke aktiviteter der afholdes.

    Michael Dam nævner hjemmesiden som et problem, den er for vanskelig at tilgå, der er ikke nok reklame for de ting, der udlejes, samt der har ikke været info ude omkring, at vi har kunnet få biografbilletter til 45 kr.

    Aktivitetsudvalget består for nuværende af: Erik Bossen, Mark Bossen, Mogens Christensen,
    Kaj Zacho, Mitzy Jereminsen, Henrik Rasmussen og Frederik Myrhøj.
    Michael Dam gør reklame for et møde, der afholdes i 3F i morgen kl. 16.30



Ekstraordinær generalforsamling i
personaleforeningen Tidebus
tirsdag d. 28-04-2026 kl. 18:30 i Chaufførcafeen


Ad.1 Michael Dam er dirigent, Heidi Ochsendorf er referent.
Ad.2 Vi går ud af 2025 med et underskud på 4516,-, men det skyldes at vi stadig mangler tilskud fra Tide til vores afholdte julefrokoster, der er desuden nogle udeståender som vi mangler at få ind.
Det debatteres, hvorvidt vi skal flytte regnskabsåret.
Vi snakker om at sende tingene afsted til Tide med en forhåndsgodkendelse.
Regnskabet godkendes.
Ad.3 Alle informationer fra personaleforeningen kommer til at hænge i gangen ved TR-kontor.

Der bliver hængt en postkasse op ved tavlen i gangen, Erik hænger nogle billeder op i gangen ude foran administrationen. Der bliver desuden hængt sedler op omkring udlejning af maskiner osv. Der kommer også priser, samt hvem vi skal henvende os til i den forbindelse.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *