Tirsdag d. 29-10-2024

  1. Valg af referent
  • Hvem må være medlem af vores personaleforening, og hvem kan deltage i vores arrangementer, kræver det en vedtægtsændring, hvis der skal åbnes op for andre.
  • Juletræsfest, hvor langt er vi.
  • Juleposer, hvorfor er der ikke handlet ind til dem og hvad gør vi nu.
  • Julefrokost hvor mange er der på nuværende tidspunkt tilmeldt de forskellige dage.
  • Forslag til kommende aktiviteter:

Rundvisning i lufthavnen

  • Opdatering af hjemmeside
  • Gennemgang af rabataftaler, status på medlemsliste og medlemskort
  • Sikring af personaleforeningens rum.
  1. Næste møde
  1. Evt.

Ad 1.  Heidi valgt

Ad 2. Alle der er ansat hos Tide kan være medlem af vores personaleforening og dermed også deltage i alle foreningens aktiviteter.  Derudover er der aktiviteter, man godt kan deltage i selvom man ikke er medlem, i det tilfælde yder personaleforeningen dog ikke tilskud til deltagelsen.

Ad 3. Vi har fået fat i juletræ, det er godkendt at vi kan være på værkstedet, der er styr på musikken, og underholdningen af tryllekunstner er også på plads. Der er krus og servietter. Julemanden er engageret. Der opsættes et bord, hvor der kan klippe/klistres og evt. pyntes en bus. Hvis ikke musikken spiller til julemand, så spiller Jørgen. Der mangler tallerkener, æbleskiver, samt tilbehør til æbleskiver. Saft, glögg, , slush ice, kaffe og the, samt evt bestilling af ekstra borde og stole. Heidi sørger for paptallerkener. Anita og Felix står for at lave æbleskiver. Flemming hører Rema 1000 ang. æbleskiver samt tilbehør, plus drikkevarer. Resten hentes i dagrofa.

Ad 4. Michael sørger for slik, vi skal lige have helt styr på hvor der handles til det. Ud over slik tænker vi at købe mandariner til poserne også i stedet for Chips.

Ad 5. På nuværende tidspunkt er der tilmeldt 96 i alt.

Ad 6. Der arbejdes på følgende aktiviteter i fremtiden:

Rundvisningen i lufthavnen: Rundvisningen har en varighed af 2 timer, den første time er orientering om Aalborg lufthavns historie, udvikling, fremtid og grøn omstilling, samt jobmuligheder i lufthavnen. Den næste time er en rundtur i lufthavnen med flere stop undervejs bl.a. ved Tje-in, Security, Dutyfree, loungen, forpladsen og bagagehåndteringen. Det bliver afholdt i løbet af februar eller marts måned

Desuden har vi snakket lidt om et isarrangement hos Aalborg Pirates. Der vil vi have isen 1 time, der er sørget for udstyr og omklædning, der vil også være kyndigt personale fra Aalborg Ishockey Klub til rådighed. Der vil blive sørget for os gennem hele arrangementet.

Vi fortsætter selvfølgelig med banko.

Der arbejdes også med andre tiltag, som endnu ikke er helt på plads og derfor ikke nævnes here

Ad 7. Daniel sørger løbende for opdatering af hjemmesiden.

Ad 8. Daniel opdaterer løbende vores rabataftaler. Der mangler pt. at blive lagt ind med rabataftale hos Bogø og vi arbejder på at få nye aftaler ind.

Vi fjerner fremover gyldighedsdato på medlemskort, hvis man ikke har fået udleveret et kan man henvende sig til Daniel Pullen og få lavet et. Daniel sender en opdateret medlemsliste til Heidi.

Ad 9

Heidi har talt med Lars vedr. sikring af de rum personaleforeningen har fået stillet til rådighed. Lars kigger på det og finder den bedste løsning, han vil bl.a. undersøge om der kan sættes en låsecylinder i.

Ad 10

Onsdag den 8/1-2025 kl. 18.00

Ad 11

Vi overtager pantindsamlingen fra 1. Januar. Vi forsøger at indhente penge fra enten Tide, eller fra bonuspuljen, pengene fra Tide er tænkt i forhold til, at sommerfesten i Tide er blevet droppet.

Hvis I som medlemmer har noget i gerne vil have drøftet på personaleforeningens bestyrelsesmøder er I altid velkomne til at rette henvendelse til en af os i bestyrelsen. Gerne på skrift da dette gør det lidt nemmere for os. vores kontakt info kan findes i bestyrelses oversigten her på hjemmesiden